Det var tider

Jeg elsker små minde kasser. Jeg havde selv en i mange år da jeg var barn. En fin rød kasse, som indeholdt en masse mærkelig ting, kan jeg godt se i dag, men dengang var det ting som havde stor betydning.

Der var et skolebillede af min første store kærlighed, jeg var 11. Så var der små dukker, nogen havde jeg fundet på gaden, i krat og sådan steder. Det var små figurer som man f.eks finder i de der Kinderæg. Senere skrev jeg et par små notesbøger, min bog om børneregler, en guide til voksne om hvordan jeg synes de skulle behandler deres børn. Det er virkelig sjov læsning, jeg har stadig de bøger. 

Desværre forsvandt min røde kasse, imellem en af vores familie flytninger. Ærgerligt, den ville have været sjov at kigge i engang imellem. Nu har jeg en ny kasse, med andre personlige ejendele i. Jeg tager den kun frem meget sjældent, ellers forsvinder magien. Begge mine unger har også hver deres kasse, med minder fra deres barndomstid. De elsker deres årlige kik i dem.

Jeg har lavet en lille serie af de her små kasser, med lys i. De er så super hyggelige, bare at kigge på.